fbpx

Hvordan vænner jeg mine børn til at spise sundere uden at gøre måltiderne til en krigszone?

IUanset årsag, kan det være anledning til mange konflikter når du prøver at introducere dit barn for ny mad. Ligeledes kan det give anledning til mange bekymringer når dit barn over længere tid har nægtet at spise varieret. En varieret kost er jo essentiel for at få alle de næringsstoffer du har brug for.

Jeg kender selv alt til det. Da min søn var 4 år, skiftede jeg til en vegansk kost. Dette var en kæmpe omvæltning for min søn, som skulle vænne sig til at alle de retter han kendte, som fx lasagne, burger m.m. nu smagte helt anderledes. For en 4 årig er typisk mere knyttet en velkendte smage end dyreetik, sundhed og klima.

Vi har haft konflikter undervejs fordi jeg har været bekymret om han kunne få den næring han skulle bruge når han ikke ville spise varieret, og han havde modstand på at prøve SÅ mange nye ting på så kort tid. Det har været en proces, og vi har lært så utrolig meget af hinanden.

I bund og grund er det de samme udfordringer som alle mennesker møder når de ønsker at få deres børn til at en sund kost med et varieret udbud af frugt og grønt. Vi vil jo alle sammen vores børn det bedste.

De vigtigste ting jeg har lært, og dermed de bedste råd jeg kan give videre er:

  • Tålmodighed.. Som i en virkelig stor portion af det. Det skal nok lykkedes.
  • Børn er deres egne og de ændre ikke deres tankegang i dit tempo. Lyt til deres fortolkning af verden, og anerkend den. Du behøver ikke servere noget for dit barn, som du ikke synes det skal have. Men deres tanker bør høres og accepteres.
  • Det hjælper at servere det samme mange gange. Selvom dit barn muligvis vil synes at lasagnen smager underligt de første mange gange, så prøv igen, igen og igen… Du kan også veksle en smule mellem opskrifterne. Tænk på hvis du var i udlandet og bare fik noget nyt serveret hver dag, som du ikke selv havde valgt. Her ville du måske også savne de gamle smage 🙂
  • Det hjælper, at lade være med at kommentere på både positive og negative reaktioner på maden. Alle oplevelser af madens smag er i orden, hvis de bliver ytret på en respektabel måde.
  • Positiv stemning ved bordet er de voksnes ansvar, og positiv stemning og rummelighed reducere kræsenhed på sigt.
  • Giv et kosttilskud indtil dit barn er i stand til at spise så varieret at du ikke bekymre sig om underernæring. Således får du og dit barn begge rum og overskud til at lade udviklingen ske i det tempo som det sker.
  • Giv altid B12 tilskud hvis barnet er vegansk.

I dag er min søn 9 år gammel. Hans livret er mors veganske lasagne og han guffer alle mulige forskellige bønner og linser i sig.
Sikke en smuk forvandling, som er sket fordi han har fået plads og rum til at være skeptisk over grøntsagsmaden.

MVH Katrine.

Leave a Reply

Your e-mail address will not be published. Required fields are marked *